Bern
St. Ursulakirken, Jübiläumsplatz
St. Ursula's er navnet på den engelske (anglikanske) kirke på Jubiläumsplatz, hvor vi holder danske gudstjenester. Kirken blev bygget i 1906, skænket af en amerikansk familie fra St. Louis i taknemlighed over, at datteren Ursula blev helbredt for en alvorlig sygdom.
St. Ursulakirken er let at finde i bil: følg motorvejen retning Thun/Interlaken. Tag afkørsel Bern-Ostring og kør derfra lige ud ad Thunstrasse (hvor sporvognene kører), og ved rundkørslen, hvor sporvognene drejer til højre ned mod centrum, kører man lige ud forbi div. Ambassader - ca.200 m til Jubiläumsplatz på venstre hånd. Med sporvogn fra stationen: linie 3 og 5 ad Thunstrasse til stop Luisenstrasse for enden af hvilken man kan se kirken.

