Juleaftensgudstjeneste 2011 i Genève
Konfirmander, fødselsdag, julegudstjeneste og julestue i Zürich
Julestue og adventsgudstjeneste 2011 i Lignon
Præstegårdsaften ved Troels Libak Stollberg
Kirkedag i Bolligen 2011
Præstegårdsaften ved Rolf Thomsen
Sankt Hans aften 2011
Konfirmation i Ticino
Kirkelige begivenheder udensogns
Konfirmation i Genève
Gudstjeneste i Montheron
Konfirmation i Zürich
Præstegårdsaften ved Per Reimer
Konfirmandweekend i Genève
Bispevisitats
Tur til Cannes og Nice
Kirkens årsmøde 2011
Hvis der er interesse for at modtage fotografier i fuld opløsning fra konfirmationer eller andre arrangementer bedes man sende en e-mail ved at trykke her.
Mange havde fundet vej til præsteboligen torsdag den 19. januar – flere endog langvejsfra – for at høre den danske ambassadør ved FN i Genève, Steffen Smidt, tale om det danske formandskab i EU i første halvdel af 2012. Det er ikke blot ministrene, men også danske embedsmænd rundt om i verden – og altså også i FN-organisationerne i Genève - der i seks måneder skal lede arbejdet mellem EU-landene og finde frem til fælles positioner under internationale forhandlinger. En helt ny instans i EU, den fælles udenrigstjeneste, stiller imidlertid helt nye krav til formandsrollen.

Aftenens taler.

Præsteboligens stue var fyldt til sidste plads.

Efter foredraget overrakte Jens Barfod ambassadøren et par gode flasker vin.

Bagefter var der som sædvanlig hyggeligt samvær ...

... og god mad og vin.
Traditionen tro holdt vi gudstjeneste om eftermiddagen den 24. december i Madeleinekirken.

Jens Barfod læser juleevangeliet.

Kirsten Barfods virtuose postludium afsluttede gudstjenesten.

Madeleinekirkens julekrybbe.
Lørdag den 10. december var der konfirmandundervisning i Zürich, og konfirmanderne
overraskede Jens Barfod med gaver i anledning af hans 70 års fødselsdag. Samme aften
havde kirkekomitéen inviteret Jens og Kirsten Barfod til fødselsdagsgilde, hvor kirkens gave,
6 flasker god vin, blev overrakt.
Om søndagen var der så julegudstjeneste med Luciaoptog.
Der var omkring 170 i kirken, som var fyldt til sidste plads. Derpå var der julestue,
hvor der blev solgt danske varer, glögg og ikke færre end 892 hjemmebagte æbleskiver!

Konfirmanderne i Zürich.

Hver konfirmand havde en gave med til præsten.

Kirkekomitéen med gaven til Jens Barfod.

Præsteparret i godt selskab til fødselsdagsgildet.

Luciaoptog med 20 børn.

Julegudstjenesten.

Julestuen i Zürich.

Julestuen i Genève havde i år et lidt andet format end tidligere. Vi åbnede dørene allerede til frokosttid kl. 12:30. Der var forberedt 50 platter med smørrebrød, og de blev snart udsolgt. Også ”supermarkedet” og de andre boder åbnede på det tidspunkt. Men det betød ikke, at der var færre i kirke, da Jens Barfod holdt adventsgudstjeneste kl. 14 med det traditionelle Lucia-optog. Efter gudstjenesten fortsatte julestuen, og mens de ventede på julemanden, kunne de mange børn lave juledekorationer og -pynt i børnehjørnet, en anden nyhed i år. Klokken 15 blev der så danset om juletræet, og endelig kom julemanden med godter. Et kor med deltagelse af flere af kirkens faste støtter satte punktum for en festlig dag. Den nye formel viste sig at være en succes og en populær fornyelse af julestuen.

Der var run på de gode platter ...

... som blev nydt ved bordene i den store sal.

Salg af sild i supermarkedet.

Gaveboden.

Boden med adventskranse ...

... der som altid var rigtig flotte.

Som noget nyt havde vi en tombola – frit valg ved gevinst.

Luciaoptoget under adventsgudstjenesten.

Tilbage på julestuen kunne man spise ris à l’amande.

Per Johs hjalp børnene med at lave juledekorationer ...

... og resultaterne var flotte

Ulla Darre gav en hjælpende hånd med under fremstilling af julepynt.

Der blev udvist stor koncentration.

Vi dansede om juletræet ...

... mens vi sang de gode gamle julesange.

Endelig kom julemanden ...

... med godter til alle børnene.

Underholdning ved koret ...

... som man sagtens kunne danse til.
Under overskriften ”Piratjagt i Adenbugten” gav Troels Libak Stollberg en engageret og – ifølge eget udsagn – aldeles politisk ukorrekt redegørelse for problemstillingen omkring det tiltagende pirateri ud for Afrikas Horn. Belysningen af spørgsmål så som ”Hvorfor skal man ikke have ondt af moderne pirater?”, ”Hvorfor lader man dem fortsætte?”, ”Hvad er de langsigtede perspektiver for Østafrikas fattigste hjørne?”, og ”Hvilke konsekvenser kan et forestående folketingsvalg have for dansk deltagelse i konkrete gidseltagninger” gav god indsigt i emnets uhyre kompleksitet. Aftenens foredragsholder er – udover at være juridisk direktør for Carlsberg med bopæl i Basel – orlogskaptajn af reserven i det danske søværn, cand. jur. fra Århus Universitet med speciale i maritim jura, har siden 2000 arbejdet som militær-juridisk rådgiver for chefen for søværnet – og har tidligere som major af reserven i hæren været på internationale missioner i Bosnien, Irak og Kuwait.

Aftenens foredragsholder.

Som altid havde præstparret dækket flot op.

Troels Libak Stollberg i sin kaptajnsuniform sammen med Jens Barfod.
Det var lidt overskyet, men ellers en flot efterårsdag, da vi holdt kirkedag i Bolligen. Det var lørdag den 5. november, og vi startede kl. halv to med en gudstjeneste. De mange fremmødte gik derpå over i menighedslokalerne, hvor der var sørget for god mad og drikke – skinke og kartoffelsalat, frikadeller, grøn salat, vin, øl og vand. Viborgs biskop Karsten Nissen holdt en virkelig interessant tale om Folkekirkens forhold til den danske stat. Efter kaffe og kager sluttede kirkedagen med nogle meget forskellige danske sange og viser sunget af Lars Olsen med Kirsten Barfod ved klaveret. En dejlig dag, hvor vi endnu engang kunne samles om at være Den danske Kirke i (hele) Schweiz.

Kirken i Bolligen i efterårsfarver.

Jens Barfod læser dagens tekst.

Uden for kirken efter gudstjenesten.

Karsten Nissen holder tale ...

... og der lyttes koncentreret.

Kirken i måneskin -
farvel for denne gang og på gensyn til næste år.
Torsdag den 6. oktober fortalte den tidligere danske konsul i Basel, Rolf Thomsen, om sit spændende liv ved en præstegårdsaften. Han har gennem flere årtier handlet med træ overalt i verden. Vi rejste med ham til Elfenbenskysten lige efter uafhængigheden i begyndelsen af tresserne, vi krydsede Borneos regnskove med ham, hørte om overbevisende salgsmetoder (skudklare revolvere) i Amazonjunglen, og fulgte ham så langt væk som til østaten Vanuatu i Stillehavet.

Rolf Thomsen holdt sine tilhørere tryllebundet.
Det var en flot sommeraften, da vi holdt den traditionelle Sankt Hans aften i Veyrier ved Genève fredag den 24. juni. Gudstjenesten blev opfulgt af salg af frikadeller med kartoffelsalat og hotdogs, øl og sodavand, kaffe og kage. Snobrødsbagning og fiskedam var populære blandt de mange børn. Onsdagsklubben havde igen i år lavet en flot heks, som vi sendte afsted mod Bloksbjerg mens vi sang Midsommervisen. Årets båltaler var FN-ambassadør Steffen Smidt – man kan læse hovedpunkterne i hans inspirerende tale her. Mens bålet brændte ned, sang vi andre af vore dejlige, gamle danske sange før vi sagde farvel og ønskede hinanden en god sommer.

Kapellet i aftensolen med Salève i baggrunden.

Gudstjenesten i kapellet.

Salg af mad ...

... og drikke.

Som sædvanlig bagte børnene snobrød...

... men som noget nyt, var der også snobrødsbagning for de voksne.

Se, mor, hvad jeg har fisket!

Onsdagsklubbens heks var i sandhed skrækindjagende.

Det varede da heller ikke mange sekunder, før hun var futtet af.

Aftenens båltaler, FN-ambassadør Steffen Smidt.

Præsteparret under afsyngelsen af danske sange.
Udover konfirmationerne i Zürich og Genève afholdt Jens Barfod i år også konfirmation i den sydligste del af Schweiz. Det skete lørdag den 4. juni, da Oliver blev konfirmeret i den lutherske kirke i Ascona.

Det regnede, så konfirmationsbilledet er taget inde i kirken.
Selv om ”sognet” med sine 41.285 kvadratkilometer næsten er på størrelse med hele Danmark, forretter Jens Barfod også kirkelige handlinger ”udensogns”. Her et par eksempler fra det forløbne år: en dåb i Petit-Bornand i Haute-Savoie, Frankrig, og en vielse ved Stresa i det nordlige Italien.

Barnedåb i kapellet i Petit-Bornand den 2. juni 2011.

Jens Barfod med dåbsbarnet Anna.

Bryllup i det fri på bredden af Lago Maggiore.
Af de syv unge fra Genève og omegn, der var gået til konfirmationsforberedelse hos Jens Barfod, blev de fem konfirmeret i Den lutherske kirke på Place de Bourg-de-Four lørdag den 28. maj 2011. De fik dog på selve dagen følgeskab af de to, som i mellemtiden var blevet konfirmeret hjemme i Danmark.

Jens Barfods tale til de fem konfirmander.

Konfirmationen af Christina, Cæcilie, Joachim, Mikkel og Jeppe.

Foran kirken: William, Cæcilie, Jeppe, Mikkel, Joachim, Christina og Kasper.
Søndag den 22. maj var der arrangeret gudstjeneste i Abbaye de Montheron nord for Lausanne i samarbejde med Dansk Klub Romandie. Efter gudstjenesten var der en kort koncert ved kirkens faste organist Daniel Thomas, hvorefter vi drak eftermiddagskaffe på den tilstødende kro.

Kirken i Montheron er bygget på ruinerne af et gammelt cistercienserkloster.

Daniel Thomas ved Sumiswald-kororglet fra 1860.
I år skinnede solen og det var sommervarmt da der blev afholdt konfirmation i Zürich lørdag den 21. maj. De fire konfirmander deltog aktivt i gudstjenesten, og det blev en mindeværdig dag for dem og deres familier og venner.

Martin Luther-kirken i solskin.

Alle rejser sig op for konfirmanderne.

På trappen foran kirken: Amanda, Emil, Natalie og Sofie.

De fire konfirmander ved receptionen efter gudstjenesten.
Et sugerør til 5 dollar ved navn LifeStraw®, der kan bruges i et år og forvandler urent, sygdomsfremkaldende vand til rent drikkevand. Et moskitonet, der ikke blot holder myg ude, men slår dem ihjel, og som alligevel ikke er giftigt for mennesker. Det er nogle af de produkter, firmaet Vestergaard Frandsen har udviklet og i samarbejde med WHO sælger og fordeler især i Afrika. Det var en uhyre spændende verden, Per Reimer levende lod os få et indblik i. Et lille dansk firma, der har stor betydning for millioner af mennesker verden over.

Aftenens foredragsholder belyser Vestergaard Frandsen arbejdsområder.

Per Reimer holder et af de effektive PermaNet® myggenet op.
På nær to var alle forårets konfirmander fra Genève, Zürich, Paris og den Franske Riviera i Genève i dagene 1. til 3. april 2011 sammen med præsterne fra de tre ”sogne”. Foruden at følge konfirmandundervisning afholdt de unge selv deres egen gudstjeneste. Der blev også tid til at gå på opdagelse i Genève i det strålende forårsvejr og se ud over byen fra tårnene på katedralen. Man kan finde flere billeder fra weekenden her.

Konfirmanderne var naturligvis også i Parc des Bastions for at se
Reformationsmonumentet.
Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, og DSUKs generalsekretær, Margith Pedersen, lagde vejen forbi Genève i slutningen af marts. Tirsdag den 29. mødtes de med menighedsrådet og kirkekomitéerne fra Bern, Basel og Zürich i præstegården. Formålet med besøget var at høre om, hvad vore ønsker er for fremtiden som danske kirke i Schweiz. Det blev til en interessant og frugtbar diskussion.

Samtalen gik livligt allerede under kaffen.

Både generalsekretæren og biskoppen lyttede intenst.

Vi gik ikke sultne hjem.
I weekenden 26.-27. marts 2011 var ni medlemmer af menigheden foruden præsteparret på tur til Sydfrankrig. Søndag formiddag deltog vi i Rivierakirkens gudstjeneste i Cannes. Om eftermiddagen søgte vi ly for regnen på Chagall-museet i Nice, hvor Jens Barfod fortalte om kunstnerens billeder med hovedsageligt gammeltestamentlige motiver.

Foran Sankt Georgs-kirken i Cannes.

Rivierakirkens præst Carl Bjarkam ved den efterfølgende kirkekaffe.

Chagalls billede af Abraham og de tre engle.

Jens Barfod forklarer.
Den tyskschweiziske reformerte kirkes nyrenoverede lokaler i Rue Sénebier lagde hus til kirkens årsmøde efter gudstjenesten søndag den 20. marts. Menighedsrådets tidligere formand Ann-Beth Møller ledte mødet, og Vibeke Nyborg aflagde for første gang beretning som formand. De fire menighedsrådsmedlemmer, der var på valg, stillede alle op igen, og desuden kunne vi sige velkommen til to nye medlemmer, Ulla Darre og Per Johs, som nu besætter de to poster, der havde stået ledige siden sidste år. Referatet af mødet kan læses i næste nummer af kirkebladet.

Jens Barfod læser præstens beretning.

Kassereren, Anders Gisselbæk, fremlægger kirkens regnskab for 2010 og budgettet for 2011.
